Mad og ernæring

Der stiftes også bekendtskab med Mad og ernæring på den faglige linje Omsorg og sundhed i værkstedet Sundt og grønt. Her får du hænderne i bolledejen, rører i gryderne, skræller kartoflerne og tager opvasken. På Mad & ernæring lærer du at lave kendte, kolde og varme frokostretter.
Mad og Ernæring omfatter elementer fra beskæftigelsesområder inden for fødevarer og ernæring. Undervisningen er kendetegnet ved arbejde i autentiske værkstedsfaciliteter fokuseret på produktion af måltider og madoplevelser med afsætning som mål. Der anvendes udstyr og maskiner, der er standard for faget, samt tøj, der passer til formålet. Værkstedsundervisningen suppleres med fagrelevante produktioner, basis fagteori, projekter eller besøg i andre erhvervsrammer, der skal sikre alsidighed i forløbet.

Folder for Sundt og grønt

Udtalelser

”Vi har et godt samarbejde i klassen, nogle lærerige timer og en erfaren underviser.”
Kaiji, elev på AGU
”Jeg synes det er rart sted at være og jeg har lært meget mere i matematik end nogensinde før.”
Elev på AGU
”Jeg kan godt lide at være på holdet, fordi man bliver respekteret som den man er.”
Cecilie, elev på Omsorg og Sundhed
”Vi arbejder ofte i temaer med stillede opgaver. Der er det sjovt at se hvordan samme opgave kan give så forskellige resultater – og se hvad hinanden laver.”
Rebekka, elev på smykkeholdet
”Det er nogle hyggelige og seriøse lærere. Der er både plads til fis og ballade, men det er seriøst arbejde samtidig.”
Mads, elev på Byg, bolig og anlæg.
”Vi er gode til at hjælpe hinanden i undervisningen og så er sammenholdet fantastisk.”
Emily, elev på Handel og service
”FGU Bornholm har gjort mig mere selvsikker. Jeg er blevet mere udadvendt, så nu tør jeg være aktiv og snaksaglig i timerne og i det sociale.”
Mikkel, elev på Kommunikation, IT og e-sport
"STU har givet mig muligheden for at uddanne mig på niveau med andre, på mine helt egne præmisser"
Mie, elev på STU
Tidligere
Næste
Scroll Up